Stress

Stress er ikke kun en sygdom, man kan være uheldig at få. Det er et livsvilkår. Alle i vores samfund oplever pres i større eller mindre grad. Dit velbefindende er afhængigt af din evne til at opdage og håndtere stress.

Stress kommer af en utryghed i forhold til den rolle, du ser dig selv i. Du prøver at glemme ubehaget, og i stedet begynder du at ordre ting, som du mener, kan hjælpe på problemet. Listen over ting, du skal nå, bliver længere og længere, mens ubehaget vokser. En dag vågner du med psykosomatiske problemer. Følelseslivet har mistet tillid til det, der foregår, og så har du stress i udbrud.

Løsningen er at søge tilbage i en tryg rolle og begynde at føle nærhed til dig selv. Gennem opmærksomhedstræning lærer du at flytte fokus fra den liste, der aldrig bliver tømt. Det er noget, jeg kan hjælpe dig med. Langsomt vil vi finde tilbage til et sted, hvor du ender med at være stærkere end før.

Tegn på stress

  • Du har svært ved at sove eller dit søvnmønster ændres
  • Dine spisevaner ændres, så du fx spiser mere junkfood
  • Du får oftere hovedpine
  • Du er mere syg end normalt
  • Du har ondt i maven, har maveproblemer, diarré og forstoppelse
  • Du har smerter i fx nakke, skuldre eller mere diffuse smerter
  • Du føler en uregelmæssig trykken eller stikken i hjerteregionen/brystet
  • Du har mindre lyst til sex end du plejer

Jeg vil dog her understrege, at alle disse symptomer kan være tegn på anden sygdom. Føler du dig meget syg, vil jeg derfor altid anbefale dig, at du kontakter din læge først.

Hvis du er i tvivl, om du har stress og ønsker en afklaring, kan du altid starte med at kontakte mig. Jeg bruger gerne 10 minutter på at høre på din problemstilling.

Husk, at jo før vi får kigget på dit stressniveau og får taget hul på dialogen, jo bedre er det. Jo længere tid, du er under stress, jo længere tid vil det oftest tage at komme ud af det. Stress kan næsten altid kureres, så du igen bliver rask og føler velvære. Det kræver imidlertid, at du får handlet på det.

Ring på mobil 20156499 / mail: kontakt@vinderod.dk